Kalkmalerierne

I 1918 blev kalkmalerierne afdækkede, og der var billeder overalt i kirken, der findes ikke en plet uden malerier. Billeder foroven- og forneden, et draperet rødt tæppe med hermelinskanter og kvaster. Men man var i 1918 enige om, at så mange malerier ville forvirre landsbykirken, så man overdækkede derfor alle de nederste bemalede partier og nogle af billederne. Enkelte billeder var også så beskadiget af vand og fugt, at man ikke kunne restaurere dem.

I korhvælvingen blev der afdækket apostelfigurer, de er ikke særligt godt tegnede, værkstedsarbejder, stive og som sagt ikke meget plastiske hverken i form eller farve. Hver enkelt figur er placeret på en lille stump jord og er udstyret med et symbol, atribut kaldes det, fra gammel tid er de enkelte apostelfigurer kendelig på hver sit symbol. Over alteret har vi Paulus med sværdet, Peder med nøglen, til venstre Simon Zelotes med saven, Judas Taddæus med en hellebard, Mathæus med æsken, Bartholomæus med en kniv, Jakob den yngre med et valketræ (et instrument med hvilket man sørgede for, at hjemmevævet garn fik en tæt og jævn overflade, når det var strikket) og endelig Jakob den ældre med stav og flaske.

Den øverste hvælving i kirkeskibet nærmest koret er smykket med helgeninder og martyrinder. Her kommer kunstnerens evner til fuld udfoldelse, renhed, skønhed og alligevel yppighed præger tegningerne af disse kvinder, hvoraf flere hører til blandt de såkaldte 14 salighjælpersker. Klædedragten hos kvinderne er gengivet som moden var blandt fornemme adelskvinder omkring 1500-tallet, her kan man studere mode fra middelalderen, skønt mange af de beretninger og legender, der udgør sagnkredsene omkring kvinderne, er langt ældre, det er altså ikke historie, men forkyndelse disse billeder skal fremstille. Salighjælperskerne blev påkaldt, når mennesker var i nød, og hver helgeninde havde sit særlige område, hvor hun kunne hjælpe, alt efter hvordan legenden omkring hende blev berettet. Fra prædikestolen mod venstre har vi Sct. Margrethe, hun er fremstilet som den blide, sagtmodige og troskyldige, men just derved står hun i skarp modsætning til den hundjævel, hun holder i lænken. Her er djævlen fremtrådt i skikkelse af en drage, dragen var dødens væsen.

Kirken har tre hvælvingsfag, i det øverste findes Jesus og disciplene, i det midterste helgeninder, de skal hjælpe mennesker til saligheden hos Vor Herre, og i det nederste felt de syv dødssynder.  De tre hvælvingsfag afbilder altså kampen mellem det gode og det onde, og hjælpen til at opnå det gode.


 

Det er muligt, at læse mere materiale om kalkmalerierne. Her henvises til mappen stående i Råby Kirke.