Råby Kirke

Historie

To kirker i Arne Pedersens eget sogn, Råby kirke og Sødring kirke, er i sig selv små museer, og det er provsten magtpåliggende, at de vedligeholdes gidt.

De to små middelalderkirker er fulde af kalkmalerier, billedskærekunst og såmænd også slægtshistorie over datidens herremænd. Provsten har nedskrevet kirkernes historie. Hver kirke har sin bog.

Råby kirke rejser sig som en fæstning i landskabet. Den er også ældst, opført i romansk stil i 1.000 – 1.250 -tallet.

Kirkens skjulte kalkmalerier blev afsløret for menigheden under en begivenhedsrig gudstjeneste i 1921.

Et allikepar havde slået sig ned i skorstenen, og røgen fra kakkelovnen trængte ind i kirkerummet og fik noget af kalken til at skalle af. Derved blev nogle ukendte ansigter synlige for den forbløffede menighed. Folk troede, det var hekseri. Men uheldet betød, at mange herlige kalkmalerier kom for dagens lys.

Kirkeklokken har også en historie. Klokken blev under svenskerkrigene i 1600-tallet skjult på bunden af gadekæret. Da faren var forbi, kom den op i tårnet igen. Det er den samme kirkeklokke, der ringer solen ned i dag.


Artikel fra Randers Dagblad – af Edit Kanstrup (December 1994).

Kilde: Jørgen Anton Pedersen, Sødring.

 

Døbefonten

Nede ved koret finder vi kirkens gamle romanske døbefont, hvori så godt som alle børn i Raaby sogn er blevet døbt i 800 år. Døbefonten er romansk og har altså hørt med til den ældste kirke. Det er en meget enkel font; en granitsøjle med glat kumme, under dåbsfadet findes endnu det hul, hvor man kunne lukke vandet ud, for i ældre tid døbte man børnene ved neddykning, og man brugte det samme vand i et år, for biskoppen skulle indvie det, en skik, der endnu er bevaret i den katolske kirke.
Fonten har sikkert ikke stået på denne plads altid, i flere kirker har man fundet det gamle fundament for døbefonten lige inden indgangsdøren. Pladsen her skulle markere, at adgangen til kirken altid gik over dåbens vand. Messingfadet er et såkaldt Nürnbergfad, fremstillet i Tyskland til brug på herregårde, sikkert omkring reformationen 1535. Fadet bærer indhamrede billeder i bunden og inskription, men hvilke kan ikke konstateres, fordi fadet er slidt ved brug.

Lægmandskrucifixet

Krucifixet over triumfbuen er fremstillet i gotisk stil og er sikkert kommet ind i kirken, da den blev ombygget fra romansk stil. Det er nu malet i flere farver, men en undersøgelse for nogle år siden viste, at det tidligere har været forgyldt over det hele. Når det har navnet lægmandskrucifix, skyldes det, at der nedenunder korbuen tidligere var et gitter, der spærrede vejen op til koret, kun præsten måtte komme her, og når menigheden kom ind i kirken for at bede eller for at tænde gavelys, standsede de ved et alter direkte under korbuen, det såkaldte lægmandsalter, og her havde krucifixet sin plads. Det er forsynet med en tap for at kunne bæres, og har sikkert været anvendt ved et forårstide, når præsten sammen med messedrengene gik ud over sognets marker bærende krucifixet foran. Præsten stænkede vievand over jorden for derved at fremme en god avl.
Det lille krucifix, der er ophængt ved prædikestolen, er skænket af sognets tidligere præst D. F. Richter. 

Altertavlen

Grev Rantzau ønskede, at altertavlen i Udbyneder skulle være forlæg for Råby tavlen, det blev den også, men Råby tavlen er alligevel helt anderledes idet dens forlæg må findes hos den flamske kobberstikker Anton Wierix stik fra en serie på 22 blade fra Kristi passion. Jakob Snedker (Hansen) var hentet herop til Kronjylland fra Holsten, hvor grev Rantzau må have kendt ham. Jakob Snedker har sikkert stået i lære hos den holstenske billedesnider Zaccharias Hübener, og mange af de stilistiske træk Jakob Snedker har, kan man finde forlægget til hos hans læremester.
Altertavlen er et anseeligt snitværk, udført af snedkeren Jakob i Ans. Det måå være Ans ved Viborg, da gamle breve meddeler, at det tog et døgn for snedkeren og to svende, at køre tavlen til Råby og stille den op i kirken. Den kostede dengang 1655,10 rigsdaler. Tavlen er skænket til i Danmark flg- gårde: Sødringholm, Demstrup, Løvenholm, Vejbjerggård, Herningholm og Vamdrupgård.
Altertavlen har siden hen gennemgået flere restaureringer. I 1845 blev tavlen overmalet af to malere fra Randers, men i 1892 rensede et par malersvende fra egnen igen malingen af, og i 1938 fik Nationalmuseet skik på tavlen ved at give den en diskret maling og forgyldning.
I det store dybe midterfelt ser man ind i nadversalen, de 11 sidder til bords med Jesus, bordet er dækket med lammesteg, brød og vin. Billedet får en dramatisk effekt ved den rolle, det giver Judas Iskariot, der netop er på vej ud af salen for at angive Jesus til ypperstepræsten og tempelpræsterne. Judas' svigagtighed fremstilles klart, da han holder disciplenes pengekat i hånden.

Råby Kirke
Toftevejen 1, Råby
8970 Havndal


Råby Kirke, Råby sogn, Romansk, 1100-tallet.

Antal folkekirkemedlemmer: 423

Antal indbyggere: 459

Medlemsprocent: 92, 16