JULENAT I KASTBJERG KIRKE

 

 

 

I 2018 gennemgik Kastbjerg kirke en tiltrængt restaurering. Allerede ved arbejdernes start havde menighedsrådet ønsket, at kunstneren Maja Lisa Engelhardt, som har modtaget mange priser for forsætninger, skulle forestå denne, og det sagde hun ja til. I processen opstod ideen om også at forny de 4 billedfelter i den historiske altertavle fra omkring 1600, da disse ikke var de originale, men bl.a. et langt senere julemotiv.

 

Menighedsrådet ønskede at bevare juletemaet, og det ønske imødekom Engelhardts mand, kunstneren Peter Brandes. I slutningen af oktober gæstede parret kirken med et forslag, som efterfølgende godkendtes af de kirkelige myndigheder. Parallelt hermed udførte Brandes værket på Tommerup Teglværk i en aldrig før set teknik. Udsmykningen er udført i rødler og glaseret i majolika-teknik i hvidt og blå nuancer, ligesom dele af det i lighed med inventardele partielt er belagt med 20-24 karat bladguld, hvorved der er skabt en smuk sammenhæng med det middelalderlige rum og det øvrige inventar.

 

Allerede ved indtræden i kirken lyser en Bethlehemsstjerne kirkegængeren i møde. Tættere på ser man heri – inspireret af et byzantinsk marmorrelief fra 3-400-tallet (se nedenfor t.v.) – oksen og æslet og Jesusbarnet svøbt i klude. Figurerne er udført som skulpturer i hvidglaseret rødler. Okse og æsel ved Jesusbarnet i krybben ses traditionelt som symbol for hedninges og jøders lige adgang til den i Jesus menneskeblevne Gud. På samme mådetolkes det, at svøbelsesbarnet minder om en silkekokon som opstandelsessymbol, og dermed er ikke bare julen, men også påsken til stede i udsmykningen. Det forhold, at det er udført tredimensionelt, gør, at skulpturerne i bogstaveligste forstand kommer den kirkesøgende i møde. Påskeelementet er videreført i altertavlens øverste felt, idet der her – inspireret af et maleri af den spanske 1600-tals maler Francisco de Zurbaran (1598-1664) (se nedenfor til højre) – også i hvidglaseret keramik er indsat et offerlam. På den måde er den nye alterudsmykning Kristocentrisk. Både ordets bliven kød i barn Jesus og hans rolle som stedfortrædende frelser og forsoner holdes frem for beskueren. En skulpturel prædiken så at sige.

 

Baggrunden for såvel skulpturerne som de to sidefløje er udført som blåglaseret rødler samlet i et puslespil, hvor fugerne mellem de enkelte brikker er belagt med 24 karat bladguld, så såvel de blå nuancer som bladguldet funkler i såvel sollysets som alterlysenes skær. I det venstre panel ses diskret et kors, i det højre som silhuet af den kjortel, som Jesus bar ved anholdelsen i Gethsemane, og som soldaterne spillede terning om, fordi den var vævet i et stykke. Her er Brandes inspireret af et relikvie i Triers Domkirke i Tyskland (”Die Trier-Hemd”).

 

At en kunstner lader sig inspirere af og går i dialog med traditionen er ikke noget nyt. For eksempel er Grundtvigs ”O, kristelighed” (”De levendes land” 1824/53) en samtale med Kingos ”Far verden, farvel” (1681). Da Brandes ikke for ingenting kaldes kulturvandrer, fordi han om nogen er hjemme i kulturhistorien, er han i stand til som i Kastbjerg at forene tradition og modernitet, så alterpartiet æstetisk står som en kirkerummet samlende ædelsten, uden at der er gået på kompromis med det stærkt at forkynde Kristus til kirkesøgende i vor tid.           

    

Peder Svejgaard Pedersen

 

Sognepræst

                                                

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nytolkning af Julenat i Kastbjerg Kirke

JULENAT I KASTBJERG KIRKE

 

I 2018 gennemgik Kastbjerg kirke en tiltrængt restaurering. Allerede ved arbejdernes start havde menighedsrådet ønsket, at kunstneren Maja Lisa Engelhardt, som har modtaget mange priser for forsætninger, skulle forestå denne, og det sagde hun ja til. I processen opstod ideen om også at forny de 4 billedfelter i den historiske altertavle fra omkring 1600, da disse ikke var de originale, men bl.a. et langt senere julemotiv.

Menighedsrådet ønskede at bevare juletemaet, og det ønske imødekom Engelhardts mand, kunstneren Peter Brandes. I slutningen af oktober gæstede parret kirken med et forslag, som efterfølgende godkendtes af de kirkelige myndigheder. Parallelt hermed udførte Brandes værket på Tommerup Teglværk i en aldrig før set teknik. Udsmykningen er udført i rødler og glaseret i majolika-teknik i hvidt og blå nuancer, ligesom dele af det i lighed med inventardele partielt er belagt med 20-24 karat bladguld, hvorved der er skabt en smuk sammenhæng med det middelalderlige rum og det øvrige inventar.

Allerede ved indtræden i kirken lyser en Bethlehemsstjerne kirkegængeren i møde. Tættere på ser man heri – inspireret af et byzantinsk marmorrelief fra 3-400-tallet (se nedenfor t.v.) – oksen og æslet og Jesusbarnet svøbt i klude. Figurerne er udført som skulpturer i hvidglaseret rødler. Okse og æsel ved Jesusbarnet i krybben ses traditionelt som symbol for hedninges og jøders lige adgang til den i Jesus menneskeblevne Gud. På samme mådetolkes det, at svøbelsesbarnet minder om en silkekokon som opstandelsessymbol, og dermed er ikke bare julen, men også påsken til stede i udsmykningen. Det forhold, at det er udført tredimensionelt, gør, at skulpturerne i bogstaveligste forstand kommer den kirkesøgende i møde. Påskeelementet er videreført i altertavlens øverste felt, idet der her – inspireret af et maleri af den spanske 1600-tals maler Francisco de Zurbaran (1598-1664) (se nedenfor til højre) – også i hvidglaseret keramik er indsat et offerlam. På den måde er den nye alterudsmykning Kristocentrisk. Både ordets bliven kød i barn Jesus og hans rolle som stedfortrædende frelser og forsoner holdes frem for beskueren. En skulpturel prædiken så at sige.

Baggrunden for såvel skulpturerne som de to sidefløje er udført som blåglaseret rødler samlet i et puslespil, hvor fugerne mellem de enkelte brikker er belagt med 24 karat bladguld, så såvel de blå nuancer som bladguldet funkler i såvel sollysets som alterlysenes skær. I det venstre panel ses diskret et kors, i det højre som silhuet af den kjortel, som Jesus bar ved anholdelsen i Gethsemane, og som soldaterne spillede terning om, fordi den var vævet i et stykke. Her er Brandes inspireret af et relikvie i Triers Domkirke i Tyskland (”Die Trier-Hemd”).

At en kunstner lader sig inspirere af og går i dialog med traditionen er ikke noget nyt. For eksempel er Grundtvigs ”O, kristelighed” (”De levendes land” 1824/53) en samtale med Kingos ”Far verden, farvel” (1681). Da Brandes ikke for ingenting kaldes kulturvandrer, fordi han om nogen er hjemme i kulturhistorien, er han i stand til som i Kastbjerg at forene tradition og modernitet, så alterpartiet æstetisk står som en kirkerummet samlende ædelsten, uden at der er gået på kompromis med det stærkt at forkynde Kristus til kirkesøgende i vor tid.

Peder Svejgaard Pedersen

Sognepræst