Gjerlev Kirke

 

Kirken er opført i slutningen af 1100 tallet.
Tårn og våbenhus menes at være opført omkring 1400.
En specialitet er tårnet, som er opført i kirkens vest ende.

 

Gjerlev kirke har lige som mange andre kirker også været udsmykket med kalkmalerier. Før kirken i 1900 blev forlænget med et fag, blev skibets nordvæg prøveafdækket. Ved denne afdækning kunne man konstatere, at størstedelen var ødelagt ved et senere indmuret vindue, som indtog den plads, hvor hovedbilledet havde været malet. Billedet havde, så vidt det kunne skønnes, bestået af en arkitektonisk opbygning med pilastre og en frontspice, hvori en ”Kong David spillende på harpe”, samt navnet ”I Stange” og begyndelsen af et bogstav måske A (anno) til venstre. Over pilastren har været anbragt et par vaser, som i 1900 stadig tydeligt kunne ses. Frontispice. Latin. Gavllignende udbygning på bygningsfacade. I bøger, billeder, stik el. træsnit over for titelbladet.

Pilaster. Flad retkantet væg- eller murpille med kapitæl og base (i modsætning til lisén).Ofte anvendt som dekoration på træarbejde. Pilastre med indsnøringunder kapitælet kaldes halspilastre.

”Udenom denne arkitektoniske opbygning var med sort farve malet en kåbe med opbundne hjørner, som mindede om kåben om det danske rigsvåben, men til dels begrænset af en med rød linie malet tougslyngning, måske frynser. Over frontispicen fandtes nogle med rødt udførte til dels udviskede ornamenter”.

Ved prøveafdækningen ansloges det, at billederne måtte være fra omkring 1700 – 1750. I 1913 foretog Poul Nælund fra Nationalmuseet en undersøgelse af våbenhusets mur ind mod kirken. Ved denne lejlighed konstaterede han, at muren tidligere havde været dekoreret med kalkmalerier. Da væggen var en groft tilhugget granitvæg, og denne kun var påført et tyndt kalklag, mislykkedes afdækningen delvis. Kalkmalingen bestod af to indskrifter, der sad ved siden af hinanden som 2 firesidede rektangulære tavler, hver indrammet af et 12 mm. bredt, gråligt bånd i mørke og lyse chatteringer, der kunne forfølges på deres tre sider, men ikke på ydersiderne. Årsagen skal nok findes i, at der senere var blevet indsat en ny dør, og opførelsen af det nuværende våbenhus. Det nævnte bånd var midt på indersiden prydet med en lille blomst- optrukket i sort konturer. I øvrigt var der til prydelse kun anvendt noget rød farve, der sås dels omkring blomsterne, dels i rammernes hjørner og ellers spredt omkring. Indskriften på vestsiden af døren mislykkedes ganske. På østsiden lykkedes det at afdække så meget, at det kunne konstateres, at indholdet var et skriftsted, Esaias 56,4-5. Der var optrukket 8 dobbeltstreger, den nederste bar profeten Esaia´s navn, den næstnederste var tom, og på de 6 øverste var teksten fordelt. ”Nedenstående rekonstruktion gør ikke Krav på pålidelighed hvad angår retskrivningen indenfor de 4 Kantede parenteser, jeg har kun villet antyde den sansynlige fordeling på linierne. En svaghed ved rekonstruktionen er det, at 1ste. Linje kommer til at indeholde ca. 7 bogstavenheder mere end de andre linjer.

Saa sagde Her[ren til de g]il[dede som vil holde mine]
Sabater, og [udvælger det som mig behager, og] 
Holder fast [ved min Pagt: Jeg vil give dem en] 
Pla[ds] i mit [Hus og in]den [mine Mure og et be] 
=dre Navn end Sønner og Døt[re, jeg vil give] 
d[em et] evigh[t] Navn som ikke sk[al udryddes]

Rapporten er dateret København i maj 1913 og underskrevet af Poul Nælund. Da der er planlagt opførelse af et nyt våbenhus i 2006, må vi håbe, at der kan findes midler til en opfølgende afdækning, inden det gamle våbenhus nedrives.

Ved kirkens restaurering i 1936 blev der ligeledes foretaget en prøveafdækning af kirkens kalkmalerier. Her konstaterede man, at både i skibet og i koret fandtes der rester af kalkmalerier. Bedst bevaret var det nordøstre hjørne i korets hvælving. Farverne var her røde og rødbrune. Ved en restaurering af kirken i 1963 foretoges der en prøveafdækning. Her fandt man ligeledes spor efter kalkmalerier. Afdækningen blev foretaget af Egmond Lind. I sin indberetning til Nationalmuseet skrev han bl.a. ”Kort efter denne opdagelse havde jeg lejlighed til at tale med kirkeværgen, og da samme ikke lagde skjul på, at man afgjort ikke havde interesse i at få kalkmalerierne fremdraget (sagt på en meget elskværdig måde), var afgørelsen ikke vanskelig at træffe.” I kirken findes der i dag kun en lille firkant i korbuen, som er afdækket. Den indeholder et kalkmalet skjold med indskriften Nicolaus Jacobi 1605.

 

 

 

 

Gjerlev Kirke
Vestergade 1
8983 Gjerlev


Åben mandag til lørdag 8-16


Gjerlev Kirke, Gjerlev sogn, Romansk, 1100-tallet.

Antal folkekirkemedlemmer: 826

Antal indbyggere: 947

Medlemsprocent: 87, 22